Klik her for Laurits fortælling

Klik her for Stygge Krumpens fortælling

Klik her for Strids fortælling


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Klik her for at gå til opgaver til Strids fortælling

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik her for at gå til opgaver til Strids fortælling

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik her for at gå til opgaver til Strids fortælling

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik her for at gå til opgaver til Strids fortælling

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik her for at gå til opgaver til Strids fortælling

 

 

 

 

 

 

 

Klik her for at gå til opgaver til Strids fortælling

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik her for at gå til opgaver til Strids fortælling

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik her for at gå til opgaver til Strids fortælling

 

 

 

 

 

 

 

Klik her for at gå til opgaver til Strids fortælling

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik her for at gå til opgaver til Strids fortælling


Unicial L ille strid fortæller
Guds fred I gode folk!

Jeg kom i går til byen, som nogle kalder Sebbi (Søby), Sæby. Mens andre kalder den Mariested. Natten har jeg tilbragt i en stor skov, uden for byen. Her fandt jeg nogle friske rødder og lidt nødder, som musen havde gemt. Det blev min morgenmad. I dag vil jeg gå på opdagelse nede i byen. Fra Gedebjerget så jeg i går, at byen er en lang og smal by. Den starter ved toldstedet i vest og ender nede ved havnen. Byen krummer og snor sig, ligeså meget som åen. Midt i det hele ligger der et stort, stort hus. Det er højt, rødt, firkantet og har et tårn i den ene side. Der vil jeg hen i dag.

Illustration af klosteret

Klosteret
Det store hus er klosteret, og tårnet sidder på klosterets kirke. I klosteret bor munkene. De er tiggermunke af karmeliterordenen. De bliver også kaldt ”hvidebrødre”, sikkert fordi de går med hvide kapper og hætter. Karmelitermunkene tilbeder Jomfru Maria. De vil gerne lave navnet på byen, Sebbi, om til Mariested, som en hyldest til Jomfru Maria.

Sæbys byvåben

Sæbys byvåben bærer stadig motivet Maria med barnet. Det stammer fra munkenes ønske om at kalde byen Mariested.


I klostret er der flere døre. Ved den vestre kan jeg se nogle meget fine folk, de er ved at læsse kister af en vogn. De skal nok bo i hospitalet. I klosterets hospital er der en afdeling til de syge, og en afdeling til de gæster, der besøger klosteret. Det er også i den vestre fløj, skolen ligger. Nu må jeg hellere gemme mig lidt, for peblingene kaster sten efter mig. De siger, at mig og mine artsfæller roder og sviner i byen. Skolemesteren står i døren, han har ferlen i hånden. Omme på nordsiden ligger køkkenet, her dufter det af mad. Jeg smutter lige ind, når døren går op igen. Sikke et stort rum, her er masser af tønder og kasser fyldte med mad. Flere mænd er i gang med at hakke, snitte og støde kød og grøntsager til det næste måltid. Inde i et lille rum er der et skab med en masse rum, herfra dufter det dejligt. Det er krydderier til at putte i maden. Gad vist hvordan de smager?

Ned ad en trappe og ind i et endnu større rum fyldt med tønder, fade og kasser. Her ligger vin side om side med salte sild og flæsk. Det er utroligt, hvad de munke kan få tigget sig til. Neej!! nu kommer en af
køgemestrene med en kæp. Jeg spæææner.

Omme i østfløjen kan jeg se ind i et meget lyst rum. Her sidder der nogle munke. De skriver med en fjer, som de dypper i noget farvet noget. Det, de skriver på, ligner meget min hud. De kalder det
pergament. Der er flere rum endnu, men i dem er der kun munke. En munk snakker om, at han skal over i den verdslige del af klosteret, for at hilse på nogle fornemme gæster. Er klosteret mon delt op, så der er en del kun til munkene og en del til andre?

Sebbi må være en meget rig by, når munkene kan bygge så stort et kloster, med så meget mad i kælderen, ud af de penge og ting, de kan tigge sig til.

Klosteret er bygget af teglsten, dem vil jeg gerne se, hvordan de laver.

 

Unicial T eglværket
Teglværket ligger, ligesom smedjen, et stykke uden for byen, pga. brandfaren. På vejen ud til teglværket ser jeg bispens mænd, de øver sig i at bruge våben og kæmpe til hest. Bispen har mange mænd i sit følge, når han rider fra sted til sted. Der kan være andre fornemme personer, skrivere og landsknægte med i følget. Landsknægtene skal passe på overfaldsmænd, røvere eller andre, som vil genere bispen.

Ude på teglværket er nogle mænd ved at ælte ler med deres bare fødder. Andre mænd kører leret hen til dem, på trillebøre. Når leret er æltet færdigt, formes det til firkantede sten, ved hjælp af nogle træforme. Stenene stilles til tørre inden de stables og brændes i ovnen. Ovnen er rigtig stor og dejlig varm. Her ved ovnen vil jeg sove i nat.

Lige inden jeg skal sove, hører jeg én snakke om, at nogle af de nybrændte munkesten skal bruges til en forbedring på klostret, og resten skal til bispens gård lige uden for byen.

 

Munkesten er en rød/rødgul teglsten, den er lidt større end de sten som anvendes i dag. Munkesten måler i længden fra 25-31 cm, bredden fra 11-15 cm og tykkelsen fra 7-10 cm. De mursten vi bruger i dag måler 23 x 11 x 5,5 cm.

 

”Byens port”
På vej tilbage til byen ser jeg, hvordan bønder og købmænd bliver stoppet ved ”porten” ind til byen. Der er ingen byport, men bare en bom over vejen. De skal betale en told til bispen, for at få lov til at handle på torvet. Bønderne kommer ind til byen for at handle med deres varer. Bispen har bestemt, at al handel er forbudt, i en 4 mils radius rundt om byen.

Torvet, hvor bønderne sælger deres varer, ligger i nærheden af kirken. Det kaldes klostertorvet.

De bønder, der kommer efter at porten er lukket, eller før den åbner, må vente udenfor, til den åbner igen. Uden for porten ligger et kapel, her kan man bede for en god rejse eller en god handel.
Lidt længere ude kan jeg se byens galge. Det er her, man hænger dem, der har gjort noget galt. Det siges dog, at man kan slippe for galgen, hvis man kan betale nok i bøde til bispen.

Illustration af Sæby Kirke

Kirken
Kirken er en gamle kirke, der er bygget større. Karmelitermunkene fik den gamle kirke af Børglum bispen, da de oprettede klosteret. De har nu byg-get klosteret sammen med kirken. Kirken er blevet til den søndre længe af klosteret, og samtidig har de bygget den meget højere og længere end den gamle. Den har også fået et højt tårn.

Indenfor er kirken delt i to afdelinger. I den del, der er nærmest koret, må der kun komme gejstlige dvs. præster og munke. Her er der stolepladser til munkene. Der er nogle specielle sæder, som munkene kan sidde på. De kan også klappes op, så munkene kunne sidde/støtte på dem, når de skulle stå op under de lange messer i kirken.

I den anden ende må almindelige mennesker være. Normalt har munkene deres egen kirke, men her i Sæby skal de altså også dele med almindelige folk fra byen. I den østre ende af koret er kirkens nye altertavle, den har bisperne i Børglum sikkert foræret kirken. På altertavlen ligger en mand med et træ voksende ud af brystet. Oppe i træet står en kvinde med et barn. Andre steder i træet er der en masse små mænd – underligt! På begge sider af altertavlen hænger der billeder. De viser en masse mennesker, som ligger på knæ og kigger på en kvinde med sit barn.

Jeg har hørt et sagn fortælle, at altertavlen er drevet i land på stranden, hvor den blev fundet af en blind mand. Et skib i havsnød havde smidt den overbord.

Oppe i loftet har de malet en masse munke, der deltager i forskellige scener fra bibelen. Der er et billede af en fæl djævel, der snupper en sjæl, et billede af skt. Peter, der står i porten til himmerige og historier om Jomfru Marias liv. Ned langs med siderne af kirkeskibet står der flere altre. De er betalt af byens rige borgere og af byens gilder. Altrene giver de til kirken, for at slippe for eller for at afkorte tiden i skærsilden. Andre altre er givet som betaling for at få læst messer over afdøde. Altrene er indviet til forskellige helgener. På et af dem står en lille figur, det er ”Jomfru Marie med barnet.” Figuren afbilledes, i byens segl.

Helt nede ved døren, midt i kirken, står døbefonden. Her bliver det syndige spædbarn døbt, inden det bliver optaget i kirken. Døbefonden er så stor, at barnet kan dyppes helt ned i den.

Ude af kirken igen – nu vil jeg se nærmere på byen.



Sæby kirkes altertavle viser den sovende Isaj. Fra hans bryst vokser Jesus stamtræ frem. Centralt i altertavlen står Jomfru Maria med Jesusbarnet. Altertavlen er formodentlig givet til Sæby kirke af Stygge Krumpen.

 

Unicial A lgade
Algade er byens hovedgade og nærmest den eneste gade i den lille by. Det er her, købmænd og håndværkere bor. Husene ligger tæt sammen ud mod gaden. I nogle af husene er der store låger/lemme, som kan lukkes op, når der skal handles. Når lågerne er åbne, kan man se ind i værk-stederne bagved.

Omme bag ved husene er der en lang, smal have med stald til dyr, brønd, latringrube, affaldsgrube og en kålgård. Kålgården er hegnet ind, det skal holde dyrene væk fra grøntsagerne. Menneskene i husene kan ikke lide grise, der roder, så jeg bliver hurtigt jaget ud igen, ligesom de andre grise, der leder efter affald, der kan ædes.

Så jeg går fra Algade ned til havet.

 

Unicial S trandgade
Strandgade er fiskernes gade. Fiskerne bor, med deres familier, i nogle små lerklinede bindingsværkshuse. De sejler på fiskeri alle de dage, vejret tillader det, undtagen på helligdagene. Der skal bruges rigtig mange fisk, for alle her i byen spiser fisk tre gange om ugen. Under Fasten spises der fisk hver dag undtagen om søndagen, her må man spise, lige hvad man har lyst til. Her hos fiskerne lugter det af tjære, havvand, tang og råddent fiskeaffald. Jeg kan se, at deres koner og børn hjælper til. De sidder uden for husene og arbejder, de ordner garn og kroge til næste gang, fiskeren skal på havet.

Øv! De kan heller ikke li' nysgerrige grise.

 

Unicial V ejene i byen
På vej gennem byen bliver jeg ret beskidt. Vejene er elendige, det er kun nogen få steder, der er sten på vejen, resten er jordveje. Der er en lille grøft til spildevandet. Henover grøften ligger der hist og her nogle gangbrætter. Folk smider både deres affald og deres spildevand ud på vejen. Her roder grisene i affaldet, heste og vogne laver dybe spor, så alt er et ælte. Derfor går nogle af menneskene med nogle sjove træsko, som de kalder patiner. Patiner kan være ret høje. De tager dem på uden på deres sko, så kan de gå på vejene uden at få snavsede og våde sko.

Nu vil jeg gå ned til åen for at bade.

Illustration af bolværket i Sæby Havn

Havnen
Der, hvor åen møder havet, ligger der en masse skibe Nogle af dem har noget hvidt ”pulver” om bord. Det er salt fra Læsø. Skibene ligger mellem noget, der ligner vægge, men det er en masse store stokke, stukket ned ved siden af hinanden. Disse sider, kalder de for bolværk.
Der ligger tre kogger og en masse små både. Fra en af de store kogger losses der øl og klæde fra tyskland. En anden, der er på vej ud af havnen, har en masse tønder på dækket. Det er saltede sild på vej til Tyskland. Den sidste laster bispens korn. Han har fået kornet som tiende af bønderne. Der ligger også et par fiskerbåde, de er ved at lodse dagens fangst. Måske kan jeg snuppe en fisk til min frokost fra dem. Jeg må bare passe på, at de drenge, der leger med en robåd ude i havnen, ikke ser mig på min vej hen til fiskerbådene.

Illustration ege på åen

Åen
Jeg fik min fisk og løber nu hen langs åen. Her er der en hel del kvinder, som vasker tøj. Imellem husene kan jeg se nogle små gyder, de bliver kaldt ”vandgyder.” Gyderne bruges som hurtige adgangsveje til åen, hvis der opstår brand i byen. Ude i åen står der flere ålegårde. Her fanges der mange ål, men kun de borgere, der har købt retten til at fange ål, må have ålegårde. De spiser de fangede ål, eller sælger dem videre til andre.

Nogle børn leger på åen. De stager sig rundt i en gammel ege. I det fjerne kan jeg se og høre en mølle, det må være byens mølle.

 

Unicial V andmøllen
Det er vandet, der bruser om møllehjulet, jeg kan høre. Inde i møllen arbej-der kværnen. Udenfor holder en vogn. Et par mænd læsser korn af. En anden vogn, forspændt to stude, kommer kørende over møllebroen på vej nordpå. Der sidder et par af byens fruer i vognen. De er på vej ud i bymarken for at hjælpe med kornhøsten.

Byens mølle maler alt det korn, byen skal bruge til brød. Det er ulovligt selv at male korn, idet bispen skal have en afgift af det korn, som møllen maler.

Sæby Mølle
Den nuværende Sæby Vandmølle kendes ikke fra middelalderen. Men først fra 1600tallet hvor den tilhører kronen. Sæbygård havde sin egen mølle.

 

Sæbygård
I dag vil jeg løbe langt vestpå. De siger, at her ligger en stor gård. De kalder den Sæbygård. Her skulle bispen bo, når han er i Sæby.

Så nu har jeg løbet en lang vej og gemmer mig under en busk. Herfra kan jeg se et stort hus med nogle mindre bindingsværkshuse rundt omkring. Det hele ligger på en bakke/banke med noget vand rundt om.

I et af de små huse er de ved at lave mad. I et andet af husene kan jeg se en stor bageovn.

På broen, over vandet, står en vagt. Han ser ud som om, han sover op ad sin hellebard. Jeg prøver at liste forbi.

Pyha, det var tæt på, men nu er jeg kommet ind på banken.

Orv! Der står en fin dame i en kjole af noget fint udenlandsk stof. Det må være hende de, nede i byen, kalder Elsebe Gyldenstierne. Hun skulle være flygtet fra sin mand Bonde Due. Nu rejser hun rundt med bispen.

Sæbygård og en anden gård, Voergård, kalder man bispens lysthuse.
Rygterne går om en hemmelig underjordisk gang fra Sæbygård til klostret. Den skulle starte i en kælder med et gulv lavet af møllesten. Den må godt nok være lang.

Bispen har en masse tjenestefolk, der skal lave mad, holde vagt, passe husdyrene og dyrke markerne. Men jeg er heldig, jeg bliver ikke fanget af nogen. Så efter at have set Sæbygård og Sæby vender jeg snuden vestover igen.

Middelalderens Sæbygård er ikke den bygning, vi kender i dag. De nuværende bygninger er fra  sidst i 1500tallet.

Til top

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Peblinge
Elever

Ferle Afstraffelsesinstrument

Køgemester
Kok

Pergament
En slags papir lavet af tynd dyrehud

Verdslig
Ikke kirkelig, del af klostret, hvor alle må færdes.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dansk mil
7.532,48 meter


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Patiner
En træskobund, som bindes på fødderne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Kogge
En skibstype

Tiende
Skat/afgift

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

Ege
Båd hugget ud af en træstamme

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lysthus
Sommerhus

Hellebard
Våben, økselignende blad på en lang stang

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Middelalderens Sæby       © 2011 Nordjyllands Kystmuseum, Sæby afd.