knap Laurits

Klik her for Stygge Krumpens fortælling

Klik her for Strids fortælling
















 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 




 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik her for at gå til opgaver til Laurits fortælling

 

 

 

 

 

 

 

Klik her for at gå til opgaver til Laurits fortælling

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik her for at gå til opgaver til Laurits fortælling



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik her for at gå til opgaver til Laurits fortælling


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik her for at gå til opgaver til Laurits fortælling


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik her for at gå til opgaver til Laurits fortælling


it navn er Laurits

Jeg er opkaldt efter helgenen Laurentius, der er de fattige og de svages beskytter. Der er ingen, som helt kan huske, hvornår jeg er født, så i stedet for at fejre den dag jeg er født, fejrer vi min navnedag. Det er den dag i året, det er min helgens dag. Skt. Laurentius dag er den 10. august. Det er også den dag, hvor Sæby fik købstadsbevilling. Det skete i 1524. Min mors søsterdatter, som bor længere oppe i byen, vil hjælpe mig med at fortælle. Hendes navn er Gertrud. Hun er opkaldt efter helgenen Gertrud, der er de rejsendes helgen. Skt. Gertruds dag er den 17. marts. Gertruds familie bor i Algade, hvor hendes far, der er skomager, har en bod. Sammen vil vi fortælle, om det at bo i Sæby, her først i 1500 tallet.

17. marts er Skt. Gertruds dag.
Skt. Gertrud er helgen for de rejsende.


Laurits hus
Jeg bor i et lille stråtækt hus tæt på stranden. Det er ikke et af de fine, som dem længere oppe i byen; med syldsten og teglsten i tavlene. Vores hus er lerklinet. Træstolperne står direkte på jorden og mellem stolperne er der flettet grene, som der er klinet ler på. I huset er der kun to rum.

fiskerhus

Indretningen
Vi går ind i huset, og kommer først ind i et rum med pigsten på gulvet. I det ene hjørne af rummet er ildbænken. Her laver min mor vores mad over det bål, der ligger på ildbænken. Fra ildbænken kan hun fyre gennem væggen, ind i røgovnen. Røgovnen opvarmer det andet rum. Røgen fra ildstedet går ud af lyren, der har ikke været råd til at bygge en skorsten, endnu. Oppe over ildstedet hænger lidt kød, det skal røges. Andre steder under taget, hænger de forskellige urter og løg, vi skal bruge, når vi laver mad. Jeg vil senere fortælle om, hvilken slags mad vi spiser.

I det andet rum er der lergulv. Her er der brede bænke langs de tre af væggene. Det er dem, vi sidder på, og dem vi sover på. Her spiser vi, får besøg og leger, mens mor hun spinder ulden fra vores får eller syr på vores tøj. Det er også det eneste rum, hvor vi har et lille glarhul med glas. Det er et lille stykke glas, kun så stort som begge min fars hænder. Det har min far byttet sig til hos munkene. De fik i stedet en stor flynder, han fangede under fasten sidste år. Ellers bruger vi svineblærer som ”glas” i vinduer. Der sidder sådan et i forstuen.

 

Møbler
I forstuen (første rum) står et lille bord, som min mor bruger, når hun skal lave mad. I det andet rum er der et bord, som kan foldes sammen, det bliver foldet ud, når vi skal spise. Ved siden af røgovnen står nogle kurve og en stor kiste. I kisten ligger vores tøj og det uldgarn, der skal sendes til væveren. Kurvene indeholder forskellige ting, der skal holdes tørre. Min mor har en skammel, den sidder hun på, når hun spinder. På skamlen står kurven med hendes ten og ulden fra vores hvide får. På væggen hænger den væv, hun bruger, når hun laver bånd. Nogle af de vævede bånd sælger hun til andre.


 

Gertruds hus
ertruds hus
Gertrud bor i et af de fine huse med flere rum. Det er også i bindingsværk, men muret op med mursten imellem. Ud til gaden er der et værksted med nogle store låger i den ene væg. De klappes ned, når der handles med sko. ”Butikken er åben."

Fra værkstedet/butikken kommer man ind i en fin, stor stue. Stuen opvarmes med en ovn, der har
kakkelpotter i siden. Køkkenet ligger i et rum bagerst i huset. Der er ingen røg, for deres ildsteder har skorstene. De har senge med omhæng, der står frit på gulvet, skabe til opbevaring af ting og borde med bænke til.


Kålgård

Kålgården og dyrene
Uden for vores hus ligger kålgården. Det er her min mor dyrker nogle af de grøntsager, vi skal bruge om vinteren. Det kan være løg, peberrod, eller kvan. Hun var heldig at få lidt frø fra munkene. De er fra en helt ny grøntsag, blomkål, det bliver spændende at se, hvordan de ser ud. Vores kålgård er hegnet ind med et højt hegn, der skal holde dyrene ude. Jeg har selv været med til at hente hasselkæppe i skoven, til at reparere det med. Vi har tre grise, som min far har byttet sig til, hos en der har en so. De går frit omkring og finder selv mad rundt omkring i byen. Til efteråret skal de med de andre svin i skoven. Her finder de olden og andre ting, de kan spise. Når vinteren kommer, skal de slagtes. Så kan vi få frisk kød nogle dage, resten skal saltes eller røges til senere brug.

Min mor har nogle høns. De går rundt omkring, hvor de kan finde mad. Det er altid spændende, om jeg kan finde et æg eller to. Til vinter kommer de ind i et hjørne af forstuen, så kan de holde varmen.

Uden for huset længst væk ligger vores
latringrube og vores affaldsgrube. Over latringruben har far bygget et lille skur, så er det ikke så koldt at gå på latrinet om vinteren. Om sommeren er der en masse fluer, der kravler rundt på affaldet.

Imellem huset og gruberne ligger to skure. Det ene er et lavt skur, nærmest en indhegning, hvor vores får går, når ikke de er på marken. Det andet, store, skur er min fars. Her har han sit fiskegrej.

Hos Gertrud har de tre køer, grise, gæs og høns.Køerne og fårene henter
byhyrden hver morgen. Han tager dem med ud på marken uden for byen, hvor de skal græsse hele dagen.

Vi har en brønd mellem kålgården og latringruben, men man får ondt i maven, hvis man drikker vandet fra den. Derfor drikker vi mest tyndt øl. Når vi holder fest og til jul drikker vi ofte en kraftigere/stærkere øl. Måske køber mor noget tysk øl hos købmanden.


in familie
I min familie er vi min bedstefar, min mor og far, mine to brødre, min søster og mig. Vi er kun fire børn, der lever endnu. Min mor har fået otte børn. De to døde, inden de var et år, en var død, da hun blev født. Min Storebror døde af feber sidste vinter, efter at han var faldet i åen. Min mor bad til Jomfru Maria, og munkene gav ham flere slags urter, men feberen kunne ikke holdes nede.

Oppe hos Gertrud bor der, ud over familien, to drenge. De er 9-10 år. De bor hos skomageren for at lære, hvordan man laver sko. Gertruds mor døde i barselsseng, så nu har hun en stedmor.



drengkvinde
Påklædning
Om morgenen når jeg står op, tager jeg mine hoser og min kjortel på. Hvis det er koldt, tager jeg to kjortler på og min strudhætte. Om sommeren løber jeg rundt i bare tæer. Til vinter har jeg et par sko og et par nålebundne strømper, jeg kan tage på fødderne.  Når det er vådt, tager jeg patiner ovenpå skoene. Om livet har jeg et bælte med min kniv.

Min
kofte og mine hoser er lavet af uld. Min mor har spundet garnet, og derefter afleveret det hos væveren, som har vævet det. Mine hoser er farvet gule med birkeblade, og min kofte er farvet blå med vajd, siger min mor - hun har selv farvet garnet.

Min mor og min søster går altid i kjoler, der går helt til jorden. Mor har en meget fin kjole, der er farvet rød med lus. De kommer fra et fremmed land. Til daglig bruger hun en kjole, der er gulgrøn, farvet med lugtløs kamille. Hvis det er koldt, tager de bare flere kjoler på. Oven på kjolen har de et forklæde, der er foldet rundt om bæltet. I bæltet hænger også deres kniv. På hovedet bærer min mor en vikle. Alle voksne har noget på hovedet, når de går udenfor. Når det er rigtig koldt tager vi et tæppe rundt om os.

Gertrud går i en kjole af noget fint mønstret udenlandsk stof. Hendes far har købte det hos købmanden, der kom hjem med øl fra Tyskland og klæde fra Nederlandene. Hun har også en kappe, hun kan bruge når det er koldt. Hendes mor køber al det klæde, de skal bruge hos købmanden.




Fiskeri, arbejde og fritid
Far fisker sammen med fem andre. Nogle gange fisker de for sig selv, så sælger de fangsten på torvet eller til købmanden. Andre gange lejer klosteret dem til at fiske for sig. De får en del af fangsten som betaling. De fisker med kroge eller garn afhængig af hvilken slags fisk, de skal fange. I perioder fanger de rigtig mange sild. Sildene bliver saltet ned i trætønder. Nogle af tønderne med sild bliver købt af købmænd, der sejler dem til andre byer, hvor de sælges. Byen og klosteret bruger også rigtig mange fisk. Vi spiser fisk tre dage om ugen og under Fasten, som er rigtig mange dage om vinteren. Munkene siger, vi ikke må spise kød alle ugens dage og heller ikke i Fasten. Vi skal vise mådehold, frådseri er en dødssynd. Nogle gange får de en fragttur, hvor de skal sejle til Norge eller Sverige med varer for bispen eller en af købmændene. Så er far væk flere dage i træk. Når de fisker, kommer han i land hver aften.

Min mor og os børn skal sørge for, at garn og kroge er klar til far skal på havet. Vi
bøder garn og sætter agn på krogene, så de er klar til næste tur. Vi passer dyrene og kålgården. Hele familien arbejder fra 4-5 om morgenen, til først på aftenen.

Når vi er helt færdige med dagens arbejde, går jeg ned til havnen. Her er vi en flok drenge, der leger sammen. Det kan være, at vi løber om kap, øver os i at ramme en pind på vandet med nogle sten eller hvad vi lige finder på. Om vinteren kan vi samles hos en af os og spille
Nefatavl, eller et andet spil, vi snitter måske en fløjte, eller en hest vi kan lege med.

Min mor og mine søstre sider som regel med et sytøj. De skal sy alt vores tøj selv. Nogle gange sidder mor med en lille væv, hun væver bånd som hun sælger på torvet. Når det er søndag eller en anden helligdag, går vi til messe i kirken
.

kolen og kirken og bispen
Skolen kan man få lov at gå i, hvis man er rigtig dygtig, håndværkersøn, søn af byfogeden, eller adelsmandens søn. Det er munkene på klosteret, der bestemmer, hvem der skal gå i skole, hvis ikke ens mor og far kan betale. De peblinge, der skal uddannes til præster, skal gå mange år i skole. Ja, nogle af dem studerer endda i udlandet. De andre børn går i skole et år eller to.

I skolen lærer de mest at læse latin og skrive gotiske bogstaver. De har kun en lille smule regning. Kirken synes det er vigtigt, at man kan læse de hellige bøger.

De børn, der ikke kommer ind på klosterskolen kan komme til at bo hos en håndværkerfamilie, Her lærer de et fag. De to drenge, der bor ved Gertruds familie, bliver skomagere, når de er færdiguddannede. Jeg er glad for, at jeg skal lære at fiske sammen med min far, i stedet for at skulle gå hen til klosteret hver dag. Men min mor siger, jeg skal huske at bede mine
Ave Maria'er hver dag. Jeg skal også hjælpe de svage og de syge med at bære deres ting, når jeg møder dem. Det kan gøre mit ophold i skærsilden kortere, når jeg engang dør.

Vi går til messe hver søndag og på helgendagene. Det er flot at kigge på munkene og præstene i deres fine dragter. Nogle gange er der en særlig flot mand med en stor hat på hovedet, det er bispen fra Børglum. Han bor oppe på den store gård, når han er i byen. Så skal man passe på! For hans mænd, de rider mange sammen og de rider hurtigt på deres vej fra Sæbygård og ned til havnen eller hen til byfogeden.

Piger går ikke i skole, de skal lære at holde et hus i orden, lave mad, vaske osv. Nogle piger kommer i hus hos andre, for at lære at holde et hus. Hvis de er dygtige, kan de blive et godt parti, når de skal giftes.



ad
Om morgenen når vi står op, har mor øl og brød klar til os. Når det er koldt varmer hun øllet. Brødet er lavet af rug. Hvedebrød laves af dyrt hvedemel, det er kun de fine, der har råd til hvedebrød mange gange om året. Herefter går vi i gang med vores arbejde.

Når klokken er omkring ti får vi mad igen, vi får grøntsager, brød og fisk, eller røget/saltet kød. Kød må vi ikke spise, når vi skal faste, så der får vi kun fisk. Hvis vi rigtig skal faste, spiser vi kun grøntsager. Kirken siger, vi skal faste tre dage om ugen. Det er kun de syge, der får kød alle dage i ugen.

Fisk og pattedyr, som lever i havet, blev ikke betragtet som kød i middelalderen


Til aften får vi igen kød eller fisk med grøntsager og brød. Nogle dage får vi kun grød lavet af byg eller havre.

Min mor dyrker kål, roer, rødbeder, gulerødder, peberrod og nogle forskellige urter. Urterne smager rigtig godt, når hun putter dem i maden. En af urterne hedder persille.

Rugen, vi bruger til vores brød, får vi fra vores del af bymarken. Hvis ikke der er så meget rug, blander vi sommetider noget byg i. Om sommeren, når min mor kan malke fårene, laver hun ost, og vi får frisk mælk at drikke.
Det er godt, at vi kan få mad igen. Forrige år var det var meget koldt og vådt, da vi skulle høste. Vores brødkorn blev dårligt, og vores kålgård var så våd, at grøntsagerne rådnede. Grisene måtte vi sælge, for at skaffe noget nyt korn. Hele den vinter måtte vi nøjes med en skål grød om dagen.

Når der skal være fest, slagter vi en høne, og mor går til pebersvenden for at købe peber og nogle andre dyre krydderier.  

Slagtemåneden er lige før jul, så slagter vi vores grise. Det er den ene gang om året, hvor vi får fersk kød flere dage efter hinanden. Det vi ikke spiser, skal saltes. Det er meget vigtigt, at det er saltet rigtigt. Det skal saltes med en fin ren salt, ellers kan det rådne, eller der kan gå mider i det.

Hvis det sker, må vi undvære kød hele det næste år. Der bliver også hængt nogle stykker kød op over ildstedet. Her bliver det røget, så det kan holde sig.

Når jeg besøger Gertrud, får jeg sommetider frisk komælk. De har tre køer. Af mælken laver de både ost og smør. Deres kålgård er ikke så stor, for hendes stedmor går på markedet. På markedet kan man købe kød og grøntsager af de bønder, der kommer til byen, for at sælge deres varer. Men nogle gange er der næsten ingenting at købe.

Hos Gertrud får de flere retter til måltiderne. Det kan være grød, kød og grøntsager og noget sødt til dessert, det kan være frugt, en slags kage eller nødder.

 

I middelalderen havde man kun det korn og de grøntsager man kunne dyrke selv, eller købe af bønderne. Hvis høsten slog fejl eller opbevaringen gik galt var det lig med sult.

 

Klik her for at gå til printvenlig version af opskriften

Til top



















Helgen

Særlig hellig person

Købstadsbevilling
Byen bliver udnævnt til købstad af kongen





















Syldsten
Fundamentsten

Tavl

Områderne mellem træværket i et bindingsværkshus

Lerklinet
Hus, hvor murene er lavet af flettede grene med ler klinet/klemt på.

 












Pigsten
Små runde sten lagt ned i sand.

Ildbænk
Ophøjet plads med bål til madlavning.

Røgovn
Ovn lavet af ler. Røgen kommer ud samme sted, som man fyrer ind.

Lyre
Åbning i taget hvor røgen fra ildstedet kan slippe ud.

Lergulv
Gulv af stampet ler eller jord.

Glarhul
Vindue


 

 

Ten
En pind med vægt i den ene ende, bruges til at sno fibre fra f.eks. uld til garn.

 

 

 

 

 

 

 

 

 















Kakkelpotter
Keramik potter der sættes ind i siden på kakkelovnen.




























Kålgård
Et jordstykke,  hvor der dyrkes grøntsager. Stykket er hegnet ind. Det er en del af det jordstykke, der ligger tættest ved huset. I byen er jordstykket ofte et langt smalt stykke i ca. husets bredde, det stykke man i dag ville kalde haven.

Olden
Frø fra bøg og eg.

Grube
Et hul i jorden.

Latrin
Toilet.

Byhyrde
Hyrde ansat af byen.










































 





Hoser
Løse rør, der trækkes på benene. Sættes fast i bæltet, kan evt. være med fødder.

Kjortel
Hellang dragt lavet af stof.

Strudhætte
Hætte med skulderslag og ”hale”.

Nålebundne
Syet med en nål.

Patiner
En træsko, der består af en træbund og remme til fastspænding på foden.

Kofte
Halvlang trøje lavet af stof.

Vajd
Plante, der indeholder blåligt farvestof, der kan udvindes af bladene ved at lade dem gære i urin.

Vikle
Et stykke stof, evt. trekantet, som vikles om hovedet.

Klæde
Stof.
















Bøder
Reparerer

Agn

Madding, kan være små fisk eller orm.

Nefatavl
Et brætspil














































Peblinge
Elever

Ave Maria
En bestemt bøn.

Skærsilden
Her opholder man sig fra man er død til man kommer i himlen eller helvede.








































Fersk
Frisk madvare.













































































Middelalderens Sæby       © 2011 Nordjyllands Kystmuseum, Sæby afd.