Klik her for Laurits fortælling

Stygge Krumpen

Klik her for Strids fortælling









































Klik her for at gå til spørgsmål til Stygge Krumpens fortælling

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik her for at gå til opgaver til Stygge Krumpens fortælling

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik her for at gå til opgaver til Stygge Krumpens fortælling

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik her fort at gå til opgaver til Stygge Krumpens fortælling

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik her for at gå til opgaver til Stygge Krumpens fortælling

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik her for at gå til opgaver til Stygge Krumpens fortælling

 

 

 

 

 

 

Klik her for at gå til opgaver til Stygge Krumpens fortælling

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik her for at gå til opgaver til Stygge Krumpens fortælling

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik her for at gå til opgaver til Stygge Krumpens fortællling

Unicial Bispen fortæller
Jeg er Stygge Krumpen. Biskop i Børglum stift, der dækker Vendsyssel, Hanherred, Thy og Mors. Jeg blev født i ca. 1485 på Skøttrup hovedgård. Mine forældre er adelsmanden Jørgen Krumpen og hans hustru Anne Rosenkrantz. Som ung har jeg læst på universiteterne i København og Greifswald, hvor jeg blev magister. Jeg har arbejdet som kongens embedsmand, indtil jeg i 1519 blev bisp i Børglum. Bispedømmet har jeg overtaget efter min morbror Nils Stygge Rosenkrantz. Hele min familie tilhører adelen. Adelen er samfundets fornemste stand, og vi er derfor udset til at arbejde for kongen eller på vores store herregårde. Min storebror, Otto, har overtaget vores families gods. Han er også hærfører for kongen. Jeg har imens studeret og gjort karriere inden for kirken. Jeg får aldrig min egen familie, for bisper må, lige som andre gejstlige i den katolske kirke, leve i cølibat. Det vil sige, at vi ikke må gifte os eller få børn. Men jeg har jomfru Elsebe Gyldenstjerne, der bor med mig og følger mig rundt på mine mange rejser.

Elsebe Gyldenstierne blev i en meget ung alder gift med adelsmanden Bonde Due, men flygtede fra ham og opnåede skilsmisse. Hun opholdt sig derefter hos bisp Stygge Krumpen.

Som bisp er jeg overhoved for kirken i hele Børglum stift. Jeg skal holde overopsyn med alle kirker og klostre i Børglum stift og dømme i de sager, der vedrører den kanoniske ret. Men jeg skal også administrere jorden og godserne, der hører under bispesædet. Jeg sidder også i Rigsrådet, der er en slags regering. Det er her, vi vælger rigets konge og vedtager de ting, der gælder i hele landet.
Så selvom jeg er kirkens overhoved, har jeg meget arbejde med at administrere. Derfor har jeg en Domprovst, der tager sig af de kirkelige handlinger og holder opsyn med kirkerne i hele stiftet. Ham har jeg givet hovedsæde i Volstrup kirke, der ligger tæt på min gård, Sæbygård, og købstaden Sæby.
I Sæby har jeg indsat en foged. Han skal inddrive tiende fra borgerne, holde orden i byen og dømme i forskellige sager. Så min opgave er den helt overordnede politik og administration af stiftet.

Stygge Krumpen bispesegl

Dette er Stygge Krumpens bispesegl.
Møllehjulene stammer fra Krumpen-slægtens våbenskjold.
Nøglerne tilføjes, da han bliver bisp.

 

Unicial Bispen om Sæby
Seeby, eller Mariested som munkene kalder den, er den eneste naturhavn på østkysten i Børglum stift. Mine forgængere har også brugt Sæby, og udviklet byen.

Frederik d.1. gav Sæby købstadsrettigheder i 1524. Det var vigtigt, for det er kun i købstæder, man har ret til at drive handel. Disse rettigheder er normalt lagt ind under kongen, der også ejer købstæderne. Sæby er stadig min, og rettighederne er lagt ind under bispen, hvilket er meget usædvanligt. Det betyder, at jeg modtager alle afgifter/told, bøder og tiende fra byen. For Sæby betyder det, at jeg er øverste myndighed, hvor det for andre købstæder er kongen. Jeg har en foged i byen, der varetager mine interesser i Sæby.

Til købstaden hører også en byret. Byen har sin egen lov, og der skal være et ”Ting”, hvor lovene og stridigheder bliver afgjort.

 

Unicial H andel
Rundt om byen har jeg lagt en 4 mile zone. Inden for dette område skal al handel foregå i Sæby by. Denne handel belægges med told, når varerne føres gennem byens porte, eller når skibe kommer til havnen.

Sæby har som sagt en fin naturhavn. Det er derfor den, jeg foretrækker, når der skal sejles varer til og fra landsdelen. Mange udenlandske skibe kommer tæt forbi Sæby på den rute, der kaldes ”Ummelandsfarten”- ”Nord om Jylland”. Det er en sejlrute mellem de rige lande ved Østersøen til Vesteuropa og middelhavet. Mine skibe sejler ud med korn og andre landbrugsvarer, som jeg har fået i tiende fra mine bønder. Retur kan skibene have øl fra tyskland, klæde fra Nederlandene, damask fra Damaskus og silke. Kalk og tømmer fra Norge eller frådsten til kirkebyggeri. Varerne gemmes i en lagerbygning på havnen, hvor de venter på at blive transporteret videre. Udover borgere i Sæby, der har ret til at drive handel, må andre handle i byen på særlige markedsdage.

Illustration af Sæby havn

Salt og fiskeri
I havnen kommer skibe til og fra Læsø. Læsø ejes af Viborg stift, og den fine salt, der laves på Læsø, tilhører derfor Viborg stift. Denne salt, der er så fin og hvid, er sydesalt lavet af inddampet havvand. Den er meget værdifuld. Ude langs kysten nord og syd for Sæby udvindes der salt fra tang. Det er lavet af asken fra tørret tang, som brændes. Asken fra den brændte tang samles op i en kedel, der fyldes med havvand. Det koges til vandet er fordampet, og det inddampede salt samles op og tørres. Saltet er en meget vigtig ting, når kød og fisk skal opbevares. Det er derfor, det er meget efterspurgt.
Fiskeriet er der også gode penge i. Sild i store stimer står tæt på kysten. Der fanges og saltes mange tønder sild i Sæby, men også
flyndere. Mange af disse tønder lastes på skibe, der sejler dem videre til for eksempel København eller Tyskland.

 

Unicial H åndværkerlavene og gilderne
Man skal være borger i Sæby, for at have lov til at være håndværks-mester. Håndværkere må ikke arbejde uden for bygrænsen, undtagen de håndværkere, der er tilknyttet landbruget, men de må til gengæld ikke arbejde inden for bygrænsen. Alle håndværk i byen er delt op i lav. Lavet bestemmer, hvem der kan blive håndværksmestre, de fastsætter regler for svende, lærlinge og arbejde. Hvert lav har deres egne love, som lavets medlemmer skal overholde. En lærling skal for eksempel lave et stykke arbejde, der viser, at han behersker fagets metoder og teknikker, for at blive svend.
Gilderne er en sammenslutning, på tværs af alle håndværkere og borgere i byen. Gilderne hjælper den fattige håndværker eller borger, den syges familie, og dem der mister en forsørger.
Bøder fra folk der overtræder loven, tilfalder enten et af håndværker-lavene eller bispen, afhængig af hvilken lov de har overtrådt.

 

Illustration afladsbrev
Kirke og kloster
Klosteret i Sæby er et karmeliterkloster. Munkene har fået grunden og den gamle sognekirke af en tidligere biskop, Jep Friis. Munkene begyndte at bygge klosteret, efter at paven havde godkendt opførelsen af et kloster i Sæby i 1462. Karmelitermunkene er tiggermunke. Det vil sige, at deres indtægter kommer fra gaver fra byens og omegnens beboere og fra handelsrejsende. Det kan være, de giver penge til klosteret, eller at klostret arver jord, huse eller gårde. De kan så lejes ud til andre, der betaler tiende for at leje jorden eller bo i husene. Klosteret får gaver/betaling for at bede et bestemt antal sjælemesser for afdøde. Folk giver gaver for at slippe for skærsilden. Det bliver alt sammen til en indtægt, der bruges til klostrets drift.

Jeg er klosterets overhoved, men den daglige ledelse har prioren. Jeg fører tilsyn med, at klosteret overholder klosterreglerne og dømmer i sager vedrørende klosteret.

Kirken i Sæby, der hører til klosteret, er både sognekirke og klosterkirke, det er lidt usædvanligt. Normalt har klostrene deres egen kirke og de almindelige borgere en anden.

Afladshandlen, hvor man, ved hjælp af et brev, kan købe sig fri af skærsilden, forsøger jeg at få afskaffet i mit stift.

 

Unicial B olig
Som bisp har jeg flere forskellige boliger. I Østvendsyssel har jeg to. Det er Voergård, hvor jeg lige har opført et helt nyt befæstet stenhus med flere småhuse. Det er et stærkt hus med voldgrave, og her tilbringer jeg meget af min tid. I Sæby har jeg Sæbygård, en større bindingsværksgård, som jeg bor på, når jeg skal besøge klosteret, møde mine handelsforbindelser i købstaden og tilse mine skibe i havnen. Rundt om Sæbygård ligger en skov. I skoven er der en fin jagt på vildsvin og hjorte. En enkelt ulv får vi også ram på en gang imellem.

 

Illustration gravsten

Unicial P åklædning
Min påklædning varierer meget. Jeg har en dragt til næsten ethvert formål. Når jeg som bisp deltager i gudstjeneste, har jeg min kirkelige dragt på. Den består af en lang kjortel af fineste linned, en kjortel af fint, tyndt uldklæde eller brokade. Til kjortelen hører et bredt bælte af fineste silke. Bæltet har frynser i enderne. Over kjortelen har jeg en kortere tunika. Den er lavet af silke og fløjl kantet med frynser. Over tunikaen bærer jeg en kappe. På fødderne har jeg nogle særlige sokker sammen med sandaler af skind eller stof. På hænderne har jeg handsker og min bispering. På hovedet har jeg en mitra og i hånden holder jeg en bispestav.

Illustrations adelsmand

Uden for kirken går jeg klædt som adelsmand i skjorter af linned, måske broderet med sortsyning, en doublet  af uld, skind, brokade eller fløjl med ærmer, der bindes på. Jeg har hoser af fint stof, overstykker med slåede huller, hvorigennem man kan se det store silkefoer. Når jeg skal ud, tager jeg en kappe af skindforet uld på og en baret med strudsefjer og komulesko af skind. Et bælte med en kniv og en pung har jeg næsten altid med. Eller jeg kan tage en kort kjortel på, over hoserne, der er af den nye sammensyede slags, med en skamkapsel foran. Indenunder bærer jeg nogle gange broge.

 

I senmiddelalderen gik man fra at bruge hoser, der er to adskilte bukseben evt. med fødder, over til at bruge hoser, der var sammensyede i bagdelen men åbne foran. Denne åbning dækkede man med en skamkapsel, eller et par korte bukser kaldet overstykker.
Disse overstykker var foret, så de stod ud som en ballon. Hoser og broge (underbukser) smeltede senere sammen til bukser, som vi kender dem.

 

Illustration højbordMad
For mig serveres kun mad af de fineste råvarer, de bedste krydderier og med den mest udsøgte tilberedning. Bordene er dækket med tapeter eller flere lag duge, der skiftes mellem hver servering. Dugen bruges til at tørre fingre og mund i. Ved mit aftentaffel har jeg ikke mindre end seks serveringer med flere små retter pr. servering. Der imellem kommer skueretterne. De skal ikke spises, men kun vises frem, og vise hvad mit køkken formår. Jeg spiser af tallerkner og har skylleskåle stående, til at vaske fingrene i imellem retterne. Jeg drikker af glas, der har knopper på siden så mine fedtede fingre ikke glider på glasset, så jeg taber det. Glas er kostbart. Mine fornemme gæster medbringer selv dækketøj (tallerkner, knive og glas), når de kommer på besøg. Det har de i et lille skab, der står på et stativ bag dem, de kan så tage et nyt sæt frem når, der serveres en ny ret. De fornemste sidder til højbords med mig. Andre anbringes nedad, efter deres rang og stand. De fattige kan få lov at kigge på. 

 

Stødt kød
I middelalderen gjaldt det om at maden var så findelt som muligt derfor findelte man det stegte og kogte kød i en morter.

 

Klik her for at gå til printvenlig version af opskriften

Til top

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kanonisk
Kirkens lov eller regler kaldtes den kanoniske ret.

 

Tiende
Afgift til kirken, en tiendedel af høsten eller ens indkomst.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1 dansk mil
7.532,48 m.

Frådsten
Porøs kalksten

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Flynder
Fladfisk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sjælemesser
Messer, hvor man bad for de afdødes sjæle. For at forkorte tiden i Skærsilden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mitra
Særlig hat, som bispen bærer ved forskellige ceremonier.

Sortsyning
Broderi med sort silketråd på hørlærred eller bomuld.

Doublet
Stram jakke.

Skamkapsel
Trekantet tøjstykke, som dækker skridtet.

Broge
Underbukser

Middelalderens Sæby       © 2011 Nordjyllands Kystmuseum, Sæby afd.